Det var lidt af et tilfælde, at Tascha Nielsen og hendes partnere fik kontakt med Sparringspartnernes formand Niels Buchholst, men det har de bestemt ikke fortrudt:
”Niels kom allerede på vores første møde med en hel del guldkorn, og efter to sparringsmøder har vi også fået god hjælp til at forbedre vores likviditet,” siger Tacha Nielsen, som ejer og driver Akva Jewellery ApS sammen med Olivia Bohl og Cecilie Flye. Tascha Nielsen forklarer:
”Vi har fået længere kredit hos vores tyske leverandør, og det vidste vi slet ikke, at vi kunne. Jeg glæder mig til vores næste sparringsmøde, hvor vi kommer til at tale med Niels om flere punkter på den nye handlingsplan for 2021. Blandt andet skal vi finde ud af, hvordan vi kommer ud i flere butikker med vores smykker.”
Få mere at vide om Sparringspartnerne